Regelforenkling.dk



Nyhedsbrev december 2009

Danmark fremhæves for best practice på EU seminar om regelforenkling, LET Administration kampagnen, hvordan det går med EU regelforenkling, Åbent møde i Stoibergruppen for regelforenkling og EU's erhverspanel

Dansk best practice på EU seminar om selskabs- og regnskabslovgivning

Danmark bliver fremhævet for sin best practice implementering af selskabslovgivning, når EU kommissionen afholder seminar om regelforenkling d. 8. december 2009. Seminaret er en del af en række seminarer, der afholdes med regelforenkling som omdrejningspunkt. Målet er at give medlemslandene inspiration til at implementere EU regler mindst byrdefuldt.

LET Administration – fordi livet er for kort til bøvl

LET Administration kampagnen viser virksomhederne vejen til mindre bøvl. En annoncekampagne i november 2009 eksponerede LET Administration mærkatet for 500.000 læsere. Mærkatet kan også ses på løsninger og initiativer, der letter virksomhedernes hverdag.

EU i gang med at forenkle

EU kommissionen er i fuld gang med at forenkle de administrative byrder, som virksomhederne pålægges i EU lovgivning. 33 % af byrderne kan fjernes inden 2012. Mange forenklingsforslag er allerede vedtaget eller fremsat og flere er under forberedelse. Det forventes at kunne mærkes i de europæiske virksomheder.

Åbent møde i Stoiber-gruppen om administrative byrder

Reduktion af administrative byrder er omdrejningspunktet for EU’s Stoiber-gruppe. På den årlige Bertelsmann-konference om bedre regulering afholdt gruppen et åbent møde. På mødet blev der snakket om forenklingsforslag bl.a. på fødevareområdet og om 10 bud for smart regulering.

EU giver virksomhederne indflydelse på erhvervsvilkårene

Et virksomhedspanel i EU regi giver virksomheder i hele EU mulighed for at bidrage med input til erhvervspolitikken. Danske virksomheder bidrager allerede, men der er stadig plads til flere i panelet, som tæller 3600 virksomheder fra EU – heraf 340 danske.

Tilmeld dig nyhedsbreve

Afmeld nyhedsbrev