Kodeks for god erhvervsregulering - 10 principper
Myndighederne har fået et nyt redskab til at skabe god erhvervsregulering for virksomhederne – et kodeks med 10 principper. Kodekset indgår som et af de nye redskaber i regeringens LET Administrationsplan, som blev offentliggjort den 10. marts 2009.
Kodeksets 10 principper skal fungere som tjekliste for statslige myndigheder, når ny regulering skal udformes. Grundlaget for principperne er erfaringerne fra den hidtidige indsats og input fra erhvervslivet i byrdekomitéer og byrdejægerprojektet.
Formålet med kodekset er at sikre, at ny regulering er så lidt bebyrdende for erhvervslivet som muligt, samt at virksomhederne inddrages aktivt i udformningen af ny regulering.
Kodeks for god erhvervsregulering
- Vækstorienterede regler: Erhvervsreguleringen skal under hensyntagen til miljø-, fødevare- og forbrugersikkerhed skabe gode og stabile rammer for danske virksomheders vækst, produktivitet og innovation.
- Internationalt udsyn: Rammevilkårene for danske virksomheder skal ses i en international sammenhæng. Ved udformning af ny lovgivning skal erfaringerne med reguleringen fra andre lande inddrages. Unødvendige særregler og overimplementering af EU-regler skal undgås.
- Ingen unødvendig regulering: Det skal altid overvejes, om et konkret problem løses bedst ved hjælp af lovgivning, eller om der er andre, mere hensigtsmæssige løsningsmuligheder, fx information, vejledning, incitamenter, forretningsdrevet samfundsansvar, frivillige brancheaftaler mv.
- Enkle og effektive regler: Love og regler skal være udformet på en måde, så de er lette at efterleve. Reguleringen skal indeholde så få administrative byrder som muligt.
- Brugerinddragelse: Det offentlige skal inddrage virksomhederne aktivt i udformningen af ny regulering, digitale løsninger mv.
- Målrettet håndhævelse: Håndhævelsen af reglerne skal målrettes områder, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige. Det skal ikke kunne betale sig for „de brodne kar“ at overtræde reglerne. Virksomheder, der overholder lovgivningen, skal derimod mødes med mindre kontrol.
- Sammenhæng: Virksomheden skal opleve sammenhæng i mødet med det offentlige. Krav og frister skal samordnes, så de ikke belaster virksomhederne unødigt. Øget samarbejde på tværs og nye digitale løsninger skal sikre, at virksomhederne så vidt muligt kun indberetter data én gang ét sted.
- Klar kommunikation: Offentlige krav og regler skal kommunikeres klart, og når det er relevant for virksomhederne. Nye regler skal formidles i god tid inden ikrafttræden. Formålet med offentlige krav skal fremgå tydeligt, og reguleringen skal være let forståelig for virksomhederne.
- Service i øjenhøjde: Dialogen mellem det offentlige og virksomhederne skal være præget af gensidig respekt. Det offentlige skal oplyse om rettigheder og serviceniveau, så virksomhederne ved, hvad de kan forvente.
- Virksomheden i centrum: De offentliges krav skal tage højde for den enkelte virksomheds størrelse og produktion, ikke mindst i forhold til små og mellemstore virksomheder. Målrettet anvendelse af digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger, skal sikre et mere individuelt samspil med virksomhederne i centrum.
