Byrdejægerne har siden 2007 arbejdet for at identificere nye konkrete initiativer, som skal reducere de oplevede administrative byrder for små- og mellemstore virksomheder. I forbindelse med arbejdet har projektet udviklet en metode, der nu skal udbredes, så den kan bruges af andre ministerier.
Byrdejægernes tilgang til arbejdet med afbureaukratisering af den danske erhvervsregulering munder nu ud i en ny metode, byrdejægermetoden, som andre ministerier kan gøre brug af.
Metoden er brugercentreret og bygger på øget og direkte brugerinddragelse.
Byrdejægermetoden kan bruges til at identificere oplevede byrder – altså de byrder, som virksomhederne oplever som særligt besværlige eller irriterende. Metoden er derfor et godt supplement til den hidtidige tilgang, som primært har fokuseret på de meget omkostningsfulde byrder.
Metoden sætter virksomhederne og deres udfordringer i hverdagen i centrum for udvikling af nye initiativer. Ved at bruge metoden, afdækker man de udfordringer, virksomhederne oplever i forbindelse med krav, kontrol og service fra det offentlige.
Omdrejningspunktet for byrdejægernes metode har været brugercentreret innovation.
Publikationen 'Afrapportering fra Byrdejægerne - Fra byrde til service' udleveres ved henvendelse til Center for kvalitet i erhvervsregulering (CKR)
Brugercentreret innovation indebærer, at virksomhederne sættes i centrum, når ministerierne skal finde nye initiativer til afbureaukratisering.
Virksomhederne spiller en aktiv rolle i at identificere potentialer for nytænkning af erhvervsreguleringen og virksomhederne inddrages også i nye løsninger.
Fokus for den brugercentrerede innovation er virksomhedernes oplevelse af erhvervsreguleringen, og hvordan de byrdefulde oplevelser kan reduceres. De identificerede oplevelser har været retningsgivende for det videre arbejde med at identificere muligheder til at mindske virksomhedernes administrative byrder.
Byrderjægerne, i form af en række embedsmænd fra Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Økonomi- og Erhvervsminsiteriet, har besøgt 24 virksomheder. På baggrund af besøgene blev der udvalgt seks områder til dybdegående processtudier ved hjælp af lean-metoder.
Ved hvert virksomhedsbesøg blev der gennemført interviews med ledere og administrativt personale om de udfordringer, som de støder på i mødet med det offentlige. Desuden var der rundvisning på virksomhederne, hvor man drøftede disse udfordringer.
Metodeudviklingen har vist, at virksomhedernes udfordringer ikke primært relaterer sig til overgangen mellem forskellige væksttrin, og den skiftende regulering som virksomhederne pålægges efterhånden, som de vokser. Udfordringerne har derimod en mere generel karakter.
Virksomhederne fokuserer i høj grad på, hvad de oplever som mangelfuld og utilstrækkelig service og kommunikation fra det offentlige.
Byrdejægermetoden vil blive udbredt og brugt af andre ministerier i de kommende år.