Regelforenkling.dk



Skatteministeriet: Lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

Ophævelse af krav om kørebog for firmabiler på gule plader

Ved at afskaffe kravet om, at virksomheder skal udfylde kørebog for kørsel i firmabiler på gule plader, er 122.000 virksomheder blevet lettet for i alt 330 mio. kr. årligt.

Hvad er formålet?

Formålet er at gøre det nemmere at være virksomhed og opfylde de offentlige forpligtigelser i relation til administrationen af kørslen i firmabiler på gule plader. Tidligere skulle virksomhederne udfylde kørebøger for alle deres firmabiler, hvis ikke der var betalt tillægsafgift for privat anvendelse af bilerne.

Hvilke forenklingsredskab(er) blev anvendt?

Regelforenkling

Hvordan foregik forenklingen?

  • En forpligtelse blev ophævet.
  • Kravet om at virksomheder skal dokumentere kørsel i firmabiler på gule plader blev ophævet. Det betyder, at virksomhederne ikke længere skal føre køredagbog.

Hvor stor lettelse førte forenklingen til?

Forenklingen medførte en lettelse på 330 mio. kr. Lettelsen blev realiseret i maj 2002.

Hvordan har brugerne reageret på denne regelforenkling?

Skatteministeriet oplyser, at brugerne har reageret positivt

Fakta

Totale omkostninger: 330 mio. kr. svarende til omkring 1350 kr. pr. firmabil.
Antal omfattede virksomheder: 122.000 virksomheder (244.000 firmabiler).
Reguleringstype: 100 pct. C-regulering.

Kontakt


Skatteministeriet