Særligt små virksomheder oplevede reglerne om etablering af sikkerhedsorganisation som unødigt bureaukratiske. I 2002 blev grænsen for, hvornår der skal etableres en sikkerhedsorganisation ændret, således at ca. 26.000 små virksomheder med mellem 5 og 10 ansatte blev fritaget for at organisere sikkerhedsarbejdet, idet det nu kun er virksomheder med 10 ansatte og derover, der skal etablere en sikkerhedsorganisation.
Reguleringen af virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde har til formål at sikre rammer for et systematisk arbejdsmiljøarbejde i virksomheder med 10 ansatte og derover.
Ændringen af grænsen for etablering af sikkerhedsorganisation indebar en lettelse på 26 mio. kr. i 2002 og 38 mio. kr. årligt fra 2003 og frem.
Beskæftigelsesministeriet oplyser, at de små virksomheder har reageret positivt på ændringen.