3. Regeringens arbejde med LET Administration – handlingsplaner, digitalisering, nye tiltag.

3.1 Øget digitalisering og datagenbrug
3.2 Virk.dk – og Mit Virk
3.3 Langsigtede forenklinger kræver en særlig indsats.
3.4 Forebyggelse af administrative omkostninger i nye love og bekendtgørelser
3.5 Bedre information om forenklinger og nye løsninger

Regeringens mål om at reducere de administrative omkostninger med op til 25 pct. i 2010 er ambitiøst, og det er fortsat i de kommende år nødvendigt med en fokuseret og intensiveret forenklingsindsats. Derfor har regeringen i marts måned fremlagt LET Administration – Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område med 37 initiativer, der samlet set vil lette de administrative omkostninger for erhvervslivet med ca. fire mia. kr. årligt ⁷. Med de fire mia. kr. vil erhvervslivets årlige administrative byrder i perioden 2001-2010 i alt blive lettet med ca. 7,8 mia. kr., hvilket svarer til en reduktion på 25,3 pct.

Et centralt element i afbureaukratiseringsplanen er at reducere de såkaldte irritationsbyrder. Erfaringerne fra den hidtidige indsats viser, at effektiv erhvervsregulering og administrative lettelser ikke kun er et spørgsmål om byrder i kroner og ører. Nogle krav er ikke nødvendigvis omkostningstunge, men fylder meget i virksomhedernes bevidsthed, for eksempel hvis reglerne er svære at forstå eller opleves som unødvendige. Derfor har regeringen iværksat en systematisk indsats for at reducere de største irritationsbyrder.

Afbureaukratiseringsplanen består af 33 konkrete initiativer og fire initiativer, som præsenteres i et redskabskapitel. De 33 konkrete initiativer fremgår af tabel 4 nedenfor. Initiativerne fordeler sig på fire indsatsområder:

Bedre vilkår for opstart og drift
Nem adgang til myndighederne
Færre og nemmere indberetninger
Effektiv og fokuseret kontrol

Tabel 4. Initiativer i regeringens afbureaukratiseringsplan over for erhvervslivet
Bedre vilkår for opstart og vækst	Nem adgang til myndighederne	Færre og nemmere indberetninger	Effektiv og fokuseret kontrol	Redskabsinitiativer
Moderniseret selskabslovgivning	Mit Virk – virksomhedernes egen indgang	eIndkomst	Overskuelige faktureringskrav	Reduktion af irritationsbyrder på miljøområdet (byrdejægerinitiativ)
Én virksomheds- og momsregistrering	Digital dokumentboks	Digital administration af voksen- og efteruddannelse	Forenklet egenkontrol for fødevare- virksomheder	Særlig indsats for færre irritationsbyrder
Vejledning ved momsindberetning	NemSMS	Flere system-til-system løsninger	Forenklet prisoplysning	Sammenhængende digital service
Forenklet indberetning af regnskabsdata	Forbedret sygedagpenge- løsning	Genbrug af data - ingen indhentning af de samme oplysninger flere gange	Forenkling af regler for mærkning af fødevarer	Lov om obligatorisk digitalisering
Harmonisering af revisionspligten til EU's minimums- grænser	Flere straksafgørelser	Fleksible frister	Forenklet kontrol af olietanke
	Forenklet administration af feriepenge og feriekort	Modernisering af de grønne regnskaber	Forenkling af byggesags- behandlingen
	Digitalisering på søfartsområdet	Færre indberetninger til Intrastat	Tydeligere krav til arbejdsplads- vurdering
	Digitalisering af oplysninger ved ejendomshandel	Landbrugsstøtte i samlet nyt IT-system	Strategi for risikobaseret kontrol på erhvervsområdet
		Digital affaldsregistrering
		Digital tinglysning
		Digital motorregistrering
		Indførelse af e-told

I regeringens afbureaukratiseringsplan er de væsentligste initiativer fra de seks mest erhvervsregulerende ministeriers handlingsplaner for forenkling og administrative lettelser indeholdt. De administrative omkostninger fra erhvervsrettet regulering i Økonomi- og Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet samt Justitsministeriet udgør 97 pct. af de samlede administrative omkostninger i Danmark. Ministeriernes handlingsplaner, som følger af en regeringsbeslutning i 2006, indeholder i alt 139 initiativer til forenkling af lovgivningen. Initiativerne bygger på en systematisk forenklingstilgang, hvor en lang række forenklingsredskaber tages i brug, herunder regelforenkling, digitalisering, bedre kommunikation og service, genbrug af virksomhedernes indberettede data mv.

En oversigt over de initiativer fra handlingsplanerne, der har medført administrative lettelser for virksomhederne siden 2005, fremgår af et bilag til afbureaukratiseringsplanen⁸.

3.1 Øget digitalisering og datagenbrug

Danmark fører an internationalt, når det drejer sig om digital forvaltning. Det fremgår bl.a. af en undersøgelse fra FN, hvor Danmark vurderes næstbedst i verden til digital forvaltning, kun overgået af Sverige⁹. Men der er stadig meget at gøre. Erfaringer viser, at der stadig kan være store administrative lettelser forbundet med nye digitaliseringstiltag både for virksomhederne og det offentlige – især når der arbejdes på tværs af offentlige myndigheder.

Regeringen lancerede i juni 2007 sammen med KL og Regionerne en strategi for digitalisering af den offentlige sektor for perioden 2007-2010, som dels skal være med til at sikre, at Danmark bevarer førerpositionen, dels skal bidrage til at realisere regeringens målsætning om, at al relevant kommunikation mellem virksomheder og offentlige myndigheder i 2012 skal foregå digitalt (e2012- målsætningen). Strategien omfatter 35 initiativer inden for tre indsatsområder: bedre digital service, øget effektivisering samt stærkere tværgående samarbejde. Primo 2009 har regeringen nedsat en tværministeriel domænebestyrelse for erhvervsområdet, med deltagelse af også KL, som skal styrke digitalisering og tværoffentligt samarbejde på erhvervsområdet i tråd med regeringens digitaliseringsstrategi. I den forbindelse arbejdes videre med at skabe rammerne for, at virksomhederne kun skal indberette én gang ét sted.

Et eksempel på digitalisering, som giver store lettelser for virksomhederne, er Finansministeriets og Videnskabsministeriets initiativ om NemHandel dvs., at private virksomheder fremover kan bruge NemFaktura, NemHandel-løsningen og fakturablanketten til at sende fakturaer elektronisk til det offentlige, hvilket i år letter virksomhedernes omkostninger med ca. 26 mio. kroner. Med tiden vil virksomhederne også kunne bruge NemHandel-løsningen til at fakturere andre private virksomheder, hvilket vil skabe yderligere administrative lettelser. Initiativet er i foråret 2009 tildelt årets Digitaliseringspris. Prisen gives til en offentlig institution eller myndighed, der har lanceret digitale services eller løsninger, der sætter virksomhederne i centrum.

Et andet eksempel på digitalisering og datagenbrug, som ventes at lette arbejdet både for virksomhederne og det offentlige, er en løsning, som skal digitalisere processen for fleksjobs- og løntilskudrefusion. Løsningskonceptet er udviklet, som ét af digitaliseringsstrategiens "10 væsentlige virksomhedsforløb, som har haft til formål at optimere forløbene via digitalisering, regelforenkling, genbrug af data mv.”¹⁰ Formålet med løsningen er at lette de administrative opgaver for de offentlige og private virksomheder, som ansætter medarbejdere med løntilskud eller i fleksjob samt for de sagsbehandlende myndigheder (kommunerne og jobcentrene), jf. boks 2. Der er nedsat en arbejdsgruppe i regi af KL, der skal kvalificere løsningskonceptet, herunder mulighederne for konceptets gennemførelse.

Boks 1. Digitalisering af fleksjobs- og løntilskudrefusion
Løsningskonceptet for digitalisering af fleksjobs- og løntilskudrefusion vil ændre hidtidige papirprocesser til at være fuldt digitale processer. I stedet for manuelle tjek og indtastninger af data, som det offentlige allerede kender, automatiseres sagsbehandlingen, som derefter i høj grad baseres på straksafgørelser og straksudbetalinger. Konceptets nye digitale refusionsprocesser genbruger data fra bl.a. eIndkomstregisteret til at gennemføre processen. Brugerne bliver således præsenteret for data (ligesom ved selvangivelsen), og virksomheden kan godkende med kun "1 klik" og dermed gennemføre hele refusionsprocessen. Løsningen er målrettet offentlige og private arbejdsgivere samt sagsbehandlere i kommunerne.

Boks 1. Digitalisering af fleksjobs- og løntilskudrefusion

Løsningskonceptet for digitalisering af fleksjobs- og løntilskudrefusion vil ændre hidtidige papirprocesser til at være fuldt digitale processer. I stedet for manuelle tjek og indtastninger af data, som det offentlige allerede kender, automatiseres sagsbehandlingen, som derefter i høj grad baseres på straksafgørelser og straksudbetalinger. Konceptets nye digitale refusionsprocesser genbruger data fra bl.a. eIndkomstregisteret til at gennemføre processen. Brugerne bliver således præsenteret for data (ligesom ved selvangivelsen), og virksomheden kan godkende med kun "1 klik" og dermed gennemføre hele refusionsprocessen. Løsningen er målrettet offentlige og private arbejdsgivere samt sagsbehandlere i kommunerne.

3.2 Virk.dk – og Mit Virk

Den 17. marts 2008 blev Virk.dk relanceret i en ny version, der er udviklet med fokus på at skabe overblik over blanketter og digitale indberetningsløsninger, der skal gøre det lettere for virksomhederne at indberette til det offentlige.

Virksomhedernes anvendelse af Virk.dk er steget i 2008. I december 2007 blev der foretaget 57.000 indberetninger via Virk, mens der i december 2008 blev foretaget 121.000 indberetninger, svarende til en fordobling på et år.

Myndighedernes tilslutning til Virk.dk er ligeledes øget i 2008. Virksomhederne kunne i december 2008 foretage 87 pct. af deres indberetninger digitalt via Virk.dk mod 33 pct. ved udgangen af 2007.

Stigningen i myndighedernes tilslutning skyldes primært, at SKATs løsninger er blevet integreret med Virk.dk. Derudover har særligt Videnskabsministeriet og Miljøministeriet bidraget til den voksende andel indberetninger, der kan foretages digitalt.

På virk.dk planlægges, at virksomhederne vil få en personaliseret adgang til Virk.dk – Mit Virk –, som vil give virksomhederne deres helt egen side på virksomhedsportalen Virk.dk. Med Mit Virk, vil virksomheden få overblik over afsluttede, åbne og kommende indberetninger, påmindelser om frister for indberetninger og adgang til at rette stamoplysninger om virksomheden. Mit Virk tager afsæt i virksomhedernes behov for at få en let og enkelt adgang til at indberette til det offentlige.

3.3 Langsigtede forenklinger kræver en særlig indsats.

Ministerierne har skabt store administrative lettelser for virksomhederne de seneste år. De initiativer, som udestår, er de langsigtede og mere tidskrævende projekter af enten tekniske eller politiske årsager. Det er vigtigt for regeringen, at forenklinger bygger på grundige overvejelser og analyser, der vejer fordele og ulemper overfor hinanden. Som det fremgår ovenfor, er Danmarks erhvervsregulering effektiv internationalt set. Når de lavthængende frugter er plukket, kræver yderligere lettelser ofte en særlig indsats i form af forenklinger af eksempelvis komplekse lovforslag eller udviklingen af intelligente digitale løsninger, hvilket almindeligvis er både vanskeligt og meget tidskrævende. Som det fremgår af regeringens afbureaukratiseringsplan gennemføres en række af initiativerne derfor også først sent i perioden frem mod 2010 efter afslutning af analyser og forhandling om konkrete forslag.

Moderniseringen af selskabslovene er et eksempel på, at et gennemgribende forenklingsarbejde er nødvendigt, men tidskrævende, da det kræver grundige analyser og inddragelse af relevante eksperter og interessenter. Udvalget til Modernisering af Selskabsretten udgav i efteråret 2008 en betænkning med forslag til en helt ny selskabslov på baggrund af to års omfattende udvalgsarbejde med grundige analyser og inddragelse af alle relevante eksperter og interessenter. Formålet med den nye lov og hele forenklingsarbejdet har været at modernisere og forenkle aktie- og anpartsselskabslovene. I forlængelse heraf er fremsat et lovforslag, der forventes at give administrative lettelser på op mod 142 mio. kr. årligt.

3.4 Forebyggelse af administrative omkostninger i nye love og bekendtgørelser

Effekten af administrative lettelser bliver mindre, hvis Folketinget samtidig udsteder love og bekendtgørelser med nye administrative omkostninger for virksomhederne. Regeringen fokuserer derfor på at forebygge administrative omkostninger i nye love og bekendtgørelser.

Hvert år screener regeringen det samlede lovprogram for administrative konsekvenser, inden lovprogrammet fremsættes ved Folketingets åbning. Hermed sikrer regeringen, at ministerierne tager stilling til de administrative konsekvenser tidligt i den lovforberedende proces.

Regeringen har valgt, at alle lovforslag eller bekendtgørelser inklusiv EU-lovgivning, der medfører administrative omkostninger for virksomhederne på mere end 10.000 timer årligt (ca. 2,5 mio. kr.), skal forelægges regeringen til særskilt vurdering. Dette sker ved at gennemføre en foreløbig AMVAB- måling af forslaget også kaldet en ex ante måling.

Eksempelvis på momsområdet har regeringen været tidligt involveret i et nyt EU-forslag til bekæmpelse af svig¹¹. Regeringens opfattelse var, at forslagets udformning formentlig ikke havde den ønskede effekt, samtidig med at forslaget ville pålægge danske virksomheder store administrative byrder, da de ca. 20.000 omfattede virksomheder skulle indberette listeoplysninger månedligt med det nye EU-forslag i modsætning til kvartalsvis. Regeringen målte de forventede administrative omkostninger og anvendte målingerne med god succes i forhandlingerne, med det resultat at forslaget blev ændret, så 7000 virksomheder nu skal indberette kvartalsvis i stedet for månedligt, hvilket reducerede de forventede byrder med 2,6 mio. kr. på samfundsniveau årligt. Retsakten er nu vedtaget og er mindre byrdefuld end udgangspunktet.

Regeringen har i afbureaukratiseringsplanen lanceret et kodeks for god erhvervsregulering, jf. boks 3 nedenfor. Kodekset indeholder ti principper, som skal fungere som de statslige myndigheders retningslinjer i den fremadrettede indsats. Kodekset skal bidrage til at sikre, at de erhvervsmæssige konsekvenser af nye regler og informationsforpligtelser nøje gennemtænkes bl.a. ved at inddrage de berørte virksomheder i processen. Kodekset skal bidrage til, at myndighederne tænker virksomhedernes dagligdag ind, når de laver nye regler. Myndighedernes anvendelse af kodekset vil med inddragelse af erhvervslivet blive evalueret, når myndighederne har fået erfaringer med den praktiske anvendelse af det.

Boks 3. Kodeks for god erhvervsregulering
Vækstorienterede regler: Erhvervsreguleringen skal under hensyntagen til miljø, fødevare og forbrugersikkerhed skabe gode og stabile rammer for danske virksomheders vækst, produktivitet og innovation. Internationalt udsyn: Rammevilkårene for danske virksomheder skal ses i en international sammenhæng. Ved udformning af ny lovgivning skal erfaringerne med reguleringen fra andre lande inddrages. Unødvendige særregler og overimplementering af EU-regler skal undgås. Ingen unødvendig regulering: Det skal altid overvejes, om et konkret problem løses bedst ved hjælp af lovgivning, eller om der er andre, mere hensigtsmæssige løsningsmuligheder, fx information, vejledning, incitamenter, forretningsdrevet samfundsansvar, frivillige brancheaftaler mv. Enkle og effektive regler: Love og regler skal være udformet på en måde, så de er lette at efterleve. Reguleringen skal indeholde så få administrative byrder som muligt. Brugerinddragelse: Det offentlige skal inddrage virksomhederne aktivt i udformningen af ny regulering, digitale løsninger mv. Målrettet håndhævelse: Håndhævelsen af reglerne skal målrettes områder, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige. Det skal ikke kunne betale sig for "de brodne kar" at overtræde reglerne. Virksomheder, der overholder lovgivningen, skal derimod mødes med mindre kontrol. Sammenhæng: Virksomheden skal opleve sammenhæng i mødet med det offentlige. Krav og frister skal samordnes, så de ikke belaster virksomhederne unødigt. Øget samarbejde på tværs og nye digitale løsninger skal sikre, at virksomhederne så vidt muligt kun indberetter data én gang ét sted. Klar kommunikation: Offentlige krav og regler skal kommunikeres klart, og når det er relevant for virksomhederne. Nye regler skal formidles i god tid inden ikrafttræden. Formålet med offentlige krav skal fremgå tydeligt, og reguleringen skal være let forståelig for virksomhederne. Service i øjenhøjde: Dialogen mellem det offentlige og virksomhederne skal være præget af gensidig respekt. Det offentlige skal oplyse om rettigheder og serviceniveau, så virksomhederne ved, hvad de kan forvente. Virksomheden i centrum: Det offentliges krav skal tage højde for den enkelte virksomheds størrelse og produktion, ikke mindst i forhold til små og mellemstore virksomheder. Målrettet anvendelse af digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger, skal sikre et mere individuelt samspil med virksomhederne i centrum.

Boks 3. Kodeks for god erhvervsregulering

Vækstorienterede regler: Erhvervsreguleringen skal under hensyntagen til miljø, fødevare og forbrugersikkerhed skabe gode og stabile rammer for danske virksomheders vækst, produktivitet og innovation.
Internationalt udsyn: Rammevilkårene for danske virksomheder skal ses i en international sammenhæng. Ved udformning af ny lovgivning skal erfaringerne med reguleringen fra andre lande inddrages. Unødvendige særregler og overimplementering af EU-regler skal undgås.
Ingen unødvendig regulering: Det skal altid overvejes, om et konkret problem løses bedst ved hjælp af lovgivning, eller om der er andre, mere hensigtsmæssige løsningsmuligheder, fx information, vejledning, incitamenter, forretningsdrevet samfundsansvar, frivillige brancheaftaler mv.
Enkle og effektive regler: Love og regler skal være udformet på en måde, så de er lette at efterleve. Reguleringen skal indeholde så få administrative byrder som muligt.
Brugerinddragelse: Det offentlige skal inddrage virksomhederne aktivt i udformningen af ny regulering, digitale løsninger mv.
Målrettet håndhævelse: Håndhævelsen af reglerne skal målrettes områder, hvor problemerne er størst, og risikoen ved overtrædelser er mest alvorlige. Det skal ikke kunne betale sig for "de brodne kar" at overtræde reglerne. Virksomheder, der overholder lovgivningen, skal derimod mødes med mindre kontrol.
Sammenhæng: Virksomheden skal opleve sammenhæng i mødet med det offentlige. Krav og frister skal samordnes, så de ikke belaster virksomhederne unødigt. Øget samarbejde på tværs og nye digitale løsninger skal sikre, at virksomhederne så vidt muligt kun indberetter data én gang ét sted.
Klar kommunikation: Offentlige krav og regler skal kommunikeres klart, og når det er relevant for virksomhederne. Nye regler skal formidles i god tid inden ikrafttræden. Formålet med offentlige krav skal fremgå tydeligt, og reguleringen skal være let forståelig for virksomhederne.
Service i øjenhøjde: Dialogen mellem det offentlige og virksomhederne skal være præget af gensidig respekt. Det offentlige skal oplyse om rettigheder og serviceniveau, så virksomhederne ved, hvad de kan forvente.
Virksomheden i centrum: Det offentliges krav skal tage højde for den enkelte virksomheds størrelse og produktion, ikke mindst i forhold til små og mellemstore virksomheder. Målrettet anvendelse af digitale løsninger, herunder selvbetjeningsløsninger, skal sikre et mere individuelt samspil med virksomhederne i centrum.

3.5 Bedre information om forenklinger og nye løsninger

Skal virksomhederne nyde godt af de mange nye forenklinger og digitaliseringstiltag, er det afgørende, at de kender til dem. Der er derfor iværksat en målrettet kommunikationskampagne for at informere om gennemførte administrative lettelser og digitale værktøjer, der letter hverdagen for den enkelte virksomhed. Kampagnen kædes sammen af et mærkat for LET Administration, der er henvendt til virksomhederne.

Intentionen med mærkatet er at vise virksomhederne, at der er tale om et offentligt krav, der er blevet lettere at opfylde. Mærkatet skal bruges hver gang myndigheder eller organisationer giver information til virksomhederne om en administrativ lettelse. Erhvervsorganisationerne inddrages også i formidlingen af konkrete lettelser til deres medlemsvirksomheder.

⁷ Regeringen 03/2009: LET Administration – Afbureaukratiseringsplan for det erhvervsrettede område.
Planen kan findes på www.regelforenkling.dk/sw49325.asp.
⁸ Bilaget kan findes på www.regelforenkling.dk/sw49325.asp.
⁹ FN (2008): ”UN E-government Survey 2008”
¹⁰ De 10 virksomhedsforløb blev udvalgt på baggrund af indspil fra myndigheder og erhvervsorganisationer. For hvert virksomhedsforløb har man kortlagt og analyseret den konkrete proces og de problemer, som virksomheder og offentlige myndigheder oplever, når de skal gennemføre opgaven. Det primære mål har været at identificere brugerens oplevelser af de udvalgte forløb for efterfølgende at udvikle mulige løsninger ved at tænke på tværs af myndigheder og ressortområder. Der er for de 10 forløb udarbejdet seks løsningskoncepter, som der nu arbejdes videre med. Digitalisering af fleksjobs- og løntilskudrefusion er ét af dem.
¹¹ Direktiv om ændring af direktiv 2005/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår afgiftssvig i forbindelse med import og andre grænseoverskridende transaktioner, KOM(2008)805.