2. Udviklingen i de administrative omkostninger for virksomhederne i Danmark

Den seneste AMVAB-måling viser, at de årlige administrative omkostninger for erhvervslivet siden 2001 er reduceret med ca. 4,8 mia. kr. svarende til 15,0 pct., jf. tabel 2 nedenfor. I opgørelsen indgår både de nye administrative omkostninger samt lettelser som følger af ny erhvervsregulering fra folketingsåret 2007/2008. Herudover indgår effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og andre forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Endeligt inkluderes initiativer, der letter virksomhedernes interne administration, da de som øvrige administrative lettelser frigør ressourcer i virksomhederne og dermed medvirker til at skabe vækst og beskæftigelse.

Tabel 2: Udviklingen i de administrative omkostninger for virksomhederne siden 2001 fordelt på ministerium

Ministerium	Administrative omkostninger 2001 Mio. kr.	Administrative omkostninger 2008 Mio. kr.	Ændring i de administrative omkostninger 2001 - 2008 Mio. kr.	Ændring i de administrative omkostninger 2001 - 2008 Pct.
Økonomi- og Erhvervsministeriet	11.694	10.637	-1.056	-9,0
Skatteministeriet	10.137	7.505	-2.632	-26,0
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	3.987	3.447	-540	-13,5
Beskæftigelsesministeriet	3.854	3.374	-479	-12,4
Miljøministeriet	959	889	-70	-7,3
Justitsministeriet	561	608	47	8,3
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling	331	241	-91	-27,4
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse	313	297	-16	-5,0
Klima- og Energiministeriet	45	84	39	87,0
Andre ministerier 5	180	166	-13	-7,3
I alt	32.061	27.252	-4.812	-15,0

Af tabel 2 fremgår det, at udviklingen i de administrative omkostninger varierer ministerierne imellem. De administrative omkostninger er siden 2001 faldet i stort set alle ministerier. Omkostningerne er reduceret i Skatteministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Beskæftigelsesministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Undervisningsministeriet med relative lettelser på mellem ca. 5,0 og 27 pct.

I folketingsåret 2007/2008 blev de årlige administrative omkostninger for virksomhederne samlet set reduceret med ca. 1,7 mia. kr., jf. tabel 3 nedenfor.

I folketingsåret 2007/2008 blev der vedtaget eller udstedt 74 love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer med administrative konsekvenser, heraf 12 med administrative omkostninger og 62 med administrative lettelser.

Tabel 3: Antal love og bekendtgørelser samt øvrige initiativer med henholdsvis administrative omkostninger og lettelser i folketingsåret 2007/2008 fordelt på ministerier

Ministerium	Regler med omkostninger Antal	Samlede omkostninger Mio. kr.	Regler med lettelser Antal	Samlede lettelser Mio. kr.	Samlet udvikling Mio. kr.
Økonomi- og Erhvervsministeriet	5	2,6	13	-120,2	-117,6
Skatteministeriet	1	10,6	21	-806,0	-795,4
Beskæftigelsesministeriet	0	0,0	7	-409,0	-409,0
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri	3	83,6	10	-328,9	-245,2
Miljøministeriet	2	1,4	2	-27,8	-26,4
Justitsministeriet	0	0,0	1	-10,6	-10,6
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling	0	0,0	4	-91,4	-91,4
Klima- og Energiministeriet	1	1,6	1	-0,3	1,3
Andre ministerier 5	0	0	3	-34,7	-34,7
I alt	12	100	62	-1,829	-1,729

Regelforenklingsindsatsen i folketingsåret 2007/2008 har medført lettelser på i alt ca. 1,8 mia. kr. årligt. Den største lettelse følger af, at virksomhedernes udgifter til revisorer, i forbindelse med opfyldelse af krav i Mindstekravsbekendtgørelsen og Skattekontrolloven, er reduceret. Lettelsen består i, at virksomhedernes revisorer har mulighed for at få direkte adgang til de selvstændige erhvervsdrivendes personlige skatteoplysninger i den personlige skattemappe. Når revisorerne skal udarbejde regnskab for virksomhederne samt opgøre den selvstændige erhvervsdrivendes skattepligtige indkomst, skal de således bruge mindre tid på at hente oplysningerne. Ligeledes forventes det, at de selvstændige skal bruge mindre tid på at finde oplysningerne frem til deres revisor. Lettelserne beløber sig til i alt ca. 589 mio. kr. årligt på samfundsniveau.

En anden større lettelse følger af ændring af funktionærloven på Beskæftigelsesministeriets område, hvor arbejdsgiverne ikke længere er forpligtet til at føre protokol og til at udarbejde tjenesteattester, der henholdsvis medfører lettelser på ca. 278 og ca. 17 mio. kr. årligt. Herudover samles opkrævning af visse arbejdsgiverbidrag på tværs af en række ministerier, således at fire tidligere indbetalinger til det offentlige fremover bliver til én opkrævning. Det giver lettelser på 27 mio. kr. årligt. Endelig har Arbejdstilsynet grundlæggende ændret kontrollen med, hvordan elevatorer opstilles og bruges, sådan at frekvensen for elevatortilsyn er blevet afhængig af elevatortype og specifikke opstillingsforhold for den enkelte elevator frem for tidligere, hvor der var faste tilsynsfrekvenser, uagtet type og forhold, og hvor hyppigt den blev brugt. Det har medført administrative lettelser for erhvervslivet på ca. 13 mio. kr. årligt.

Derudover følger store lettelser på Fødevareministeriets område, hvor en række virksomheder fx apoteker, vinhandlere og bodegaer, som ikke sælger let-fordærvelige fødevarer, ikke længere skal skrive rapport om deres egenkontrol, men blot kontrollere, at temperaturer, rengøring mv. er i orden. Den administrative lettelse forbundet med denne ændring er ca. 154 mio. kr. årligt. Derudover overgik dele af mærkningsområdet i 2005 fra at være direktivreguleret til at være forordningsreguleret. Dette medførte en samlet besparelse af de administrative omkostninger på ca. 139 mio. årligt, fordi Danmark ved samme lejlighed valgte at fjerne en række nationale regler om supplerende mærkning af engrosemballage og færdigpakkede fødevarer. Alle fødevarevirksomheder, som mærker enten engrosemballager eller færdigpakkede fødevarer, har fået gavn heraf.

En tredje større lettelse følger på Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet område – NemKonto-ordningen – som har til formål at lette udbetalinger til borgere og virksomheder, der modtager betalinger fra offentlige myndigheder. I NemKonto-registeret er hvert CPR-nummer på voksne personer knyttet til ét enkelt kontonummer – den såkaldte Nemkonto. For private virksomheder blev det muligt at anvende NemKonto til udbetalinger i maj 2008. Nemkonto-løsningen medfører en lettelse for virksomhederne, da de ad denne vej kan udbetale til kundens Nemkonto, og derfor ikke skal bruge ressourcer på at finde og opdatere kontonumre. En foreløbig måling af potentialet for lettelser, når private virksomheder anvender NemKonto-systemet, viser en besparelse på ca. 44 mio. kr. årligt.

Herudover følger en lettelse på Videnskabsministeriets og Finansministeriets område – digitaliseringsinitiativet om NemHandel, som beskrives i afsnit 4, hvilket giver ca. 26 mio. kr. i lettelser.

På Økonomi- og Erhvervsministeriets område har såkaldte B-selskaber⁶ per 1. januar 2008 haft mulighed for at anvende DRP-løsningen (Digital Rapporterings Platform) til indberetning af årsrapporter, regnskabsstatistik og selskabsselvangivelse. Den digitale indberetning (DRP) baseres teknisk på den såkaldte XBRL-standard (eXtensible Business Reporting Language), der er en teknisk standard for struktureret opmærkning af finansiel information. Den digitale indberetning indebærer, at selskaberne kan indberette oplysninger direkte og digitalt til myndighederne, således at unødige manuelle og papirbaserede arbejdsgange undgås. Løsningen åbner endvidere mulighed for, at selskaberne undgår at indberette de samme oplysninger til flere forskellige offentlige myndigheder og på forskellige tidspunkter. En undersøgelse af de forventede administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser blev i 2007 gennemført af Rambøll Management og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Undersøgelsen angiver en potentiel besparelse på 103 mio. kr. årligt ved indførelse af digitale regnskaber. Besparelsen er fordelt mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Skatteministeriet, da de administrative lettelser følger af forenklinger i indberetningerne til hhv. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT og Danmarks Statistik.

I folketingsåret 2007/2008 er der vedtaget eller udstedt regler med løbende administrative omkostninger for virksomhederne på i alt ca. 100 mio. kr. årligt.

Den største nye omkostning stammer fra EU's udvidelse af reglerne om sporbarhed og mærkning af oksekød på Fødevareministeriets område, der indeholder nye administrative omkostninger for virksomhederne på ca. 83 mio. kr. årligt. Formålet med reglerne er, at slagterier, slagterforretninger og varehuse med slagter fremover skal mærke, om kødet stammer fra slagtekvæg på højst 12 måneder eller ej.

⁵ De øvrige ministerier er Transportministeriet, Velfærdsministeriet, Forsvarsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og Finansministeriet
⁶ B-virksomheder defineres i årsregnskabsloven som små aktieselskaber og anpartsselskaber, kapitalselskabsejede interessentskaber og kommanditselskaber og erhvervsdrivende fonde, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser: Balancesum 36 mio. kr., Nettoomsætning 72 mio. kr., Antal ansatte 50. .